Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

Et godt og nært forældresamarbejde er grundlæggende for vores pædagogiske arbejde. Vi lægger stor vægt på at have en god og åben kontakt med alle forældre. Vi ønsker at være i dialog med forældre om store som små begivenheder af betydning for barnet. Det prioriteres at have daglig kontakt med forældrene og give dem indblik i barnets hverdag. Forældre er velkomne til at komme og være med i institutionens hverdag efter forudgående aftale med det pædagogiske personale.

Vi forventer at forældre der vælger vores institution støtter op om og respekterer vores grundlæggende værdier, og forventer ligeledes at forældrene deltager i et aktivt samarbejde ift. at få institution og hjem til at hænge sammen, så børnene får en rød tråd igennem familieliv og institutionsliv. Vores pædagogik og værdier er lagt an på at forældre bakker op om arrangementer og traditioner. Vi har følgende arrangementer som vi ønsker opbakning til: Forældrekaffe, fødselsdage, fernisering, sommerfest, høstuge afslutning, julefest samt bedsteforældredag i vuggestuen.

Vi afholder.

  • Fælles forældremøde en gang årligt
  • Individuelle forældresamtaler i foråret
  • Tremåneders samtale efter barnets opstart i vuggestuen, og efter behov i børnehaven.
  • Overleveringssamtaler, der handler om fokus på barnet styrker og kompetencer i ft. skolestart, institutionsskift mv.

Ud over de nævnte møder og samtaler har vi altid tid til at mødes med forældre hvis der skulle opstå generelle spørgsmål eller bekymring for barnet.